Boller,  Frokost,  Snacks,  Tilbehør

De bedste boller jeg nogensinde har smagt.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke bager boller med hvedemel, men forleden faldt jeg over en pose økologisk hvedemel jeg godt kunne tænke mig at teste af og hold nu fast en lækkert resultat. Jeg har virkelig aldrig fået så gode boller. De hævede flot op og bliver over dobbelt så store som da jeg lagde dem på pladen (det er også mere end jeg er vant til fra glutenfrie bolleder uden gær)

Dejen vil være fantastisk til pølsehorn, kanelsnegle, fødselsdagsboller, du kan endda med fordel fryse dem ned og de er faktisk super nemme at lave


Opskrift:

  • 850-900 g økologisk hvedemel fra Aurion (alm. hvedemel kan også bruges)
  • 2 dl vand
  • 3 dl økologisk mælk
  • 40 g økologisk sukker
  • 100 g økologisk smør
  • 1/2 tsk flage salt
  • 50 g. økologisk gær
  • 1 økologisk æg
  • 1 æg eller mælk til pensling
  • 100 g solsikkefrø (kan undlades)
  • 50 g hørfrø (kan undlades)

*Du kan med fordel tilføje revet gulerod, squash eller ekstra kerner hvis du ønsker det i din dej

** Jeg bruger økologiske råvare her, men alm. råvare kan også sagtens bruges.

 

Fremgangsmåde:

Lun vand og mælk i en gryde, det må kun lige blive lunken, hvis det bliver for varmt eller koldt, vil gæren ikke arbejde – hæld det over i en skål og del din gær i små stykker,  rør rundt så gæren opløses helt.

Sæt en gryde over med smør, ved lav varme så det bliver klart – tag det af varmen og lad det køle af.

Tilsæt det i de øvrige ingredienser i en skål, og tilføj melet lidt efter lidt mens du ælder dejen. Den må ikke være klistret når du er færdig. Det er ikke sikkert du bruger alt melet, det kan du hurtigt mærke. Bliver dejen for tør, kan du tilføje lidt ekstra væske. Når dejen er fin og glat, skal den have lov at stå lunt med et hviskestykke over skålen, så den kan have i 30 minutter.

Form 20 mellemstore boller på en bageplade med bagepapir på og lad dem hvilke igen i 30 minutter med et hviskestykke over sig.

Når de er klar, skal de pensles og her kan du tilføje lidt kerner og hakket rosmarin – jeg synes rosmarinen giver en dejlig smag, især hvis de skal bruges sammen med aftensmaden f.eks til en suppe eller en salat.

Sættes i ovnen ved 200 grader på varmluft og 210 hvis du ønsker at bruge alm. ovn. De skal have ca 13 minutter, men det kommer meget an på din ovn, så kig til dem ind i mellem og se hvordan de ser ud – de er færdige når de er flotte gyldne. Tag dem ud og lad dem køle af – Jeg brugte dem til madpakker og morgenmad til ungerne.

Velbekomme!

 

Smid endelig en kommentar med på vejen, jeg bliver så glad for feedback 🙂

 

Boller

Velkommen til Sund familiemad - Her finder du sjov og anderledes mad. Mad skal være sund, nemt, lækkert og ikke mindst sjovt at lave, især når man har de køre små med i køkkenet.

6 Comments

  • Jan Søndergaard

    Hvor er de bare gode! Det er ikke lyv, når du skriver det er de bedste boller – for hold da op hvor er de gode! De gik rent ind her hjemme! Nu vil jeg prøve at lave dem som kanelsnegle som du også selv skriver! Mums!

    • Stine Arnholtz

      De er nemlig bare rigtig gode og de kan med fordel fryses så man altid har gode boller hvis der skulle komme uventet gæster 🙂

    • Stine Arnholtz

      Hvor er det bare dejlig at du kunne lide dem, de er altså også bare gode. Både med glutenfri mel og med alm. hvedemel 🙂

    • Stine Arnholtz

      Du er så hjertelig velkommen, hyggeligt at du følger med <3

      Hvis du følger mig via bloglovin, får du besked når der kommer et nyt opslag 🙂

Leave a Reply to Dorthe Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *