
Halloweenfest
Halloween står for døren og selvfølgelig blev det fejres med ungerne på bedste maner her i weekenden – jeg ved det først er d. 31 oktober der er rigtig Halloween, men der har vi desværre ikke alle ungerne samlet, så vi har tyvstartet en smule.
Fakta i Egebjerg havde sat en masse af deres Halloweenpynt ned til næsten ingen penge, hvilket jo er mega bonus, når man kan genbruge det meste af det flere gange. Jeg købte lidt forskelligt som jeg kunne overraske dem med når de kom hjem fra skole og børnehave. Alt pynt, samt lidt dødningehovedslik kostede kun 35kr – What´s not to like?
Til hovedret fik vi Zombie Carsten med kogte grøntsager og salat med knasende melorm som tilbehør og veganisk vaniljeis på en bund kirkegårds jord med en edderkop på toppen til dessert.
Til aftenhygge spillede vi tegn og gæt og spiste halshuggede delfiner (de så nu ikke så uhyggelige ud, men ungerne synes det var lidt uhyggeligt alligevel)
Jeg lyver ikke når jeg siger, at det simpelthen var det sjoveste at lave og ungerne elskede min lille overraskelse.
Opskrifterne på Zombie Carsten og isen, får I ved at klikke på linkene oven for.