

Disse lækre muffins kan både bages som en kage eller som små muffins. Hvis du laver den som en kage, vil jeg anbefale at bage den i en rugbrødsform – det giver en saftig kage, der er nem at skære i skiver.
Jeg har selv valgt at bage dem som små muffins i siliconeforme. De er perfekte til madpakken, lidt fredagshygge eller som en hurtig hjemmebagt snack til både børn og voksne.
Opskriften er både nem og hurtig. Det tager cirka 20–25 minutter at lave dejen, og derefter skal muffinsene have omkring 20 minutter i ovnen. Det er en af de opskrifter, man hurtigt kan lave, fordi ingredienserne ofte allerede findes i køkkenet. Mangler du noget, kan det nemt købes i supermarkeder som Bilka, Kvickly eller Føtex – eller bestilles online.
Resultatet er saftige og lækre muffins, som er perfekte til både hverdag, madpakker og hyggelige stunder.
Lad os komme i gang med at bage!
Ingredienser:
- 200 g Glutenfri havregryn (blendet til mel) kan erstattes med mandelmel
- 50 g Kokosfibremel fra Urtekram
- 75 G Sukrin Gold ( kan erstattes med Jucy dadler ca. 7 stk)
- 200 g revetgulerod
- 2 økologiske æg
- 3 dl cremet kokosmælk
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 tsk revet fisk ingefær
- 2 tsk bagepulver
- 3 tsk kanel
- 1/2 tsk salt
- 2 tsk kardekomme
- 1 spsk revet citronskal og appelsinskal
Fremgangsmåde:
- Forvarm ovnen til 180 grader.
- Blend havregrynene til mel i en blender eller foodprocessor, medmindre du vælger at bruge mandelmel i stedet.
- Tilsæt alle de øvrige ingredienser i blenderen (undtagen den revne gulerod) og blend, indtil du får en ensartet og glat dej.
- Hæld dejen over i en skål, tilsæt den revne gulerod og rør det hele godt sammen.
- Smag dejen til og vurder, om du synes der mangler lidt ekstra krydderi eller sødme.
- Dejen skal være ret tyk i konsistensen – mere fast end en klassisk kagedej.
- Fordel dejen i en kageform eller i små muffinsforme. Læg gerne bagepapir i bunden af kageformen, eller smør formene let, så kagen slipper nemt.
- Bag muffins eller kage i ca. 20 minutter ved 180 grader. Da ovne kan variere, kan det være nødvendigt at give dem et par minutter ekstra.
- Lad muffinsene køle af, før du topper dem med din yndlingstopping.
Topping forslag
Flourmelis evt. Sukrin Melis med lidt citronsaft, revet citronskal og vaniljepulver i.
Eller neutral flødeost med, vanilje, citronsaft og flourmelis
Lad endelig ungerne være med til at lave topping og giv dem hver en frugtfarve de kan putte i så de selv kan pynte deres egen kage. Det er et mega hit her hjemme.
HUSK – Hvis du bruger mine opskrifter, må du meget gerne linke eller tagge min side eller instagram @sundfamiliemad.dk – Dette hjælper mig til at holde siden kørende og vil gøre mig dybt taknemmelig.
Deler du på instagram med et tag, bliver det selvfølgelig delt i min story – På forhånd tak!