hokkaidosuppe
Aftensmad,  Forret,  Frokost,  Glutenfri,  Halloween

Hokaidosuppe

Der findes virkelig bare ikke noget end det magiske efterår – fyldt med de smukkeste farver, dufte og skønne råvare.
Jeg er så forelsket i denne årstid og forbinder den med hygge med ungerne på højt plan. Både inde og spille spil med varm kakao og hjemmebagte boller, men også ude i skoven hvor man kan samle kastanjer, smukke farvestrålende blade, samle svampe og hoppe i vandpytter.
Når det er efterår, invitere det nærmest af sig selv til simreretter med årstidernes grønt og ungerne elsker at deltage aktivt i madlavningen.

Netto og Fakta har i øjeblikket tilbud på Hokkaido græskar til 15 kr, og selvom de ikke er ret store, så er der rigeligt af mad til en familie på 4, især hvis man få noget brød til.
Opskriften her er hurtig, nem og enormt billig – faktisk har du den mest velsmagende suppe på 30 minutter. Jamen er det ikke bare herligt? Og så er den oven i købet enormt smuk og dyb i farven.

Jeg tør godt at love at denne opskrift går rent ind hos ALLE i servere den til – store som små 🙂

Lad os komme igang med at lave suppe!

hokkaidosuppe
hokkaidosuppe

Ingredienser:

  • 1 helt Hokkaido græskar
  • 3 fed hvidløg
  • 2 skalotteløg (eller 1 stort løg)
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 dl grøntsagsfond eller kyllingfond
  • salt, peber og cayennepeber  til tilsmagning
  • 700 ml vand
  • 2 dl kokosmælk ( eller fløde hvis man hellere vil have det)
  • 1 citron (saft og skallen skal bruges)
  • 1 pakke Baconskriver (kan undlades og erstattetes med poppet ris, græskarkerner mv.)
  • frisk timian til pynt på toppen

ingredienser til suppe

Fremgangsmåde:

Skyl alle dine grøntsager og skær det i grove tern. Dit græskar må meget gerne beholde skralden på, det gør bestemt ikke noget. Rist løg, hvidløg, hokkaido og hakket fisk rosmarin i en gryde med smør eller olie i et par minutter. Tilføj vand og fond og lad det simre til græskarret er mørt. Det tager ofte 20 minutters tid

Her efter blendes det hele sammen til det er helt glat og cremet, tilføj fløde og smages til med citron, salt, peber og cayenne – husk at smag suppe til ved den temperatur som den skal serveres ved.

Ønsker man knas på toppen kan man med fordel lave noget baconknas (det laver jeg i ovnen ved 180 grader på et stykke bagepapir mens suppen simre) – Når baconen er færdig og sprød knuser jeg det ud over den anrettet suppe og slutter af med frisk kværnet salt og peber, citronskal og lidt frisk timian.

Velbekomme 🙂

 

Skriv endelig en kommentar når du har prøvet mine opskrifter, det vil simpelthen gøre mig så glad.
Find mig også gerne på www.instagram.com/sundfamiliemad.dk/

 

hokkaidosuppe

Velkommen til Sund familiemad - Her finder du sjov og anderledes mad. Mad skal være sund, nemt, lækkert og ikke mindst sjovt at lave, især når man har de køre små med i køkkenet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *