Om mig

Om Stine Arnholtz

Velkommen til Sund familiemad – Sjov og anderledes mad til hele familien.

Jeg hedder Stine, er 36 år, bosat i Horsens sammen med min datter Penny, min kæreste Steffen og hans to dejlige børn Mikkel og Celina.
I kender mig måske fra min Instagram profil @sundfamiliemad.dk hvor jeg i nogle år, har delt sunde og lækre opskrifter.


Jeg er til daglig selvstændig fotograf, men har valgt, at starte denne blog, da interessen for sund økologisk kost, er vokset siden jeg blev gravid. For mig betyder en sund krop rigtig meget, men jeg går lige så meget op i, at vores miljø og ikke mindst vores dyr har det godt. Så vidt det er muligt, vælger jeg altid økologisk og går ikke på kompromis med dyrevelfærden.

På denne blog vil du finde mine yndlings opskrifter som både er sunde, lækre, men også nemme, at lave. Når man som jeg har børn, betyder tiden rigtig meget når man laver mad. Det skal helst være så nemt som muligt, men det skal også smage godt.

Sundhed handler for mig ikke kun om at spise sundt, men også at holde mig fra de ting jeg ved ikke er godt for mig.
Det gælder både mennesker der dræner mig for energi, det gælder madvare og ting som jeg kan mærke som påvirker mig i en negativ retning.

Kur kommer af det latinske ord Cura som betyder “omsorg” altså “at drage omsorg for sig selv” Det siger det hele så fint og magisk.
Hvilket ikke betyder, at man skal sulte sig selv for at se godt ud! Det handler om at værne om krop og sjæl og ikke mindst om at få slappet af og nyde sig selv og dem man har kær. Stress rammer også mennekser som bor i et fitnesscenter og som spiser sundt, men som simpelthen glemmer at stoppe op og passe på sig selv. Jeg har altid elsket sund økologisk mad og har været betaget af at eksperimentere med forskellige fødevare.
Dog har yoyovægt alle dage været mit helt store problem, uanset hvordan jeg spiser og plejer mig selv. Jeg har haft utrolig svært ved, at acceptere mig selv, som jeg er og har ikke kunne forstå hvorfor det skal være så svært.  Selvaccept, kærlighed til det man ser i spejlet og dyrke sit “jeg” er helt sikkert noget jeg skal arbejde mere med, og hvor er det en spændende rejse!

Efter et par utrolig hårde år fyldt med sorg, frygt for at miste og føle at man ikke er godt nok, hvor jeg har kæmpet en kamp for ikke at knække sammen, har jeg lært utrolig meget omkring mig selv og min indre styrke og jeg kan mærke når jeg skal dyrke mig selv for at være den bedste mor for min datter.
Jeg har brugt utrolig meget tid på at mærke efter, dyrke mine venskaber, familie og ikke mindst kærligheden til min smukke smukke datter, min kæreste og hans dejlige børn. Deres smil hver dag er ren balsam for sjælen.

En kur handler for mig, ikke kun at spise sundt og nærende, men lige så meget om, at gøre det som gør én lykkelig. Finde ud af hvad og hvem der giver dig ro og fylder dig op med kærlighed.
Uanset om det er en god bog, musik, en tur ved vandet, en løbetur, en krammer fra ens børn – uanset hvad så handler det om at dyrke sin kerne og finde sig selv.

Sund mad handler lige så meget om, at have en sund tilgang til mad og spise varieret, som det gør at spise frugt og grønt. Jeg er af den opfattelse, at hvis man får en masse forskellige madvare tilbudt som barn og de selv er med i madlavningen, kan man på den måde undgå kræsenhed og istedet skaber det nysgerrighed omkring maden vi putter i vores mund.

I er meget velkommen til, at skrive en kommentar, samt dele jeres yndlings opskrifter med mig.

HUSK – Hvis du bruger mine opskrifter, må du meget gerne linke eller tagge min side eller instagram @sundfamiliemad.dk – Dette hjælper mig til at holde siden kørende og vil gøre mig dybt taknemmelig.

Deler du på instagram med et tag, bliver det selvfølgelig delt i min story – På forhånd tak!

Stine Arnholtz

Med venlig hilsen

Stine Arnholtz

Kontakt mig via mail for samarbejde: info@sundfamiliemad.dk

Velkommen til Sund familiemad - Her finder du sjov og anderledes mad. Mad skal være sund, nemt, lækkert og ikke mindst sjovt at lave, især når man har de køre små med i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *