Glutenfri Chokoladekage
Dessert,  Glutenfri,  Kage,  Mælkefri,  Snacks,  Sukkerfri,  Vegetar

Glutenfri Chokoaldebrownie (LCHF)

Denne kage er altid en vinder, det er faktisk uanset om det er til kollegaerne, i børnehaven eller som dessert med is til.

Den smager rigtig skønt, og folk vil ikke kunne smage forskel på denne og en almindelig chokoladekage, så hvorfor ikke give den en chance?
Lad os komme igang med at lave en lækker chokoladekage.

Glutenfri Chokoladekage


Ingredienser:

  • 3 mellem økologiske æg
  • 160 g blødt smør
  • 150 g mørk god chokolade gerne 80-85% (helst uden sukker)
  • 100 g mandler
  • 159 g Sukrin Gold
  • 50-100 gram mørk chokolade til toppen (kan undlades)

Fremgangsmåde:

  1.  Start med  at tænde ovnen på 180 grader på alm. ovn.
  2.  Smelt smør og chokoladen i en lille gryde ved lav varme, det er vigtigt at det ikke brænder på og rør derfor hele tiden i gryden.
  3.  Lad det køle lidt af igen.
  4.  Tag mandlerne og lav dem om til mandelmel i en kraftig maskine som en foodprocessor eller evt. Thermomixer (det kan også sagtens købes som færdigt produkt, hvis det skal være nemt)
  5.  Tag en stor skål og rør melet og Sukrinen sammen, vend chokoladeblandingen i og pisk æggene i, et efter et.
  6. Smør en springform eller et ildfast fad godt med lidt smør eller solsikkeolie (ca 24 diameter)
  7. Kagen stilles i nederst i ovnen i 30 minutter på 180 grader i almindelig ovn – tjek med en kødnål om kagen er færdig.
  8. Kagen pyntes med hakket chokolade mens kagen er varm, så smelter chokoladen af sig selv og kan nemt pensles ud.

Velbekomme 🙂

 

Jeg vil smadder gerne høre om I kan lide mine opskrifter eller måske selv har eksperimenteret med nogle andre ting – jeg vil derfor blive lykkelig for en lille kommentar 🙂

Velkommen til Sund familiemad - Her finder du sjov og anderledes mad. Mad skal være sund, nemt, lækkert og ikke mindst sjovt at lave, især når man har de køre små med i køkkenet.

4 Comments

Leave a Reply to Helle Elmborg Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *